Kaniners personlighed
Kaniner er lige så forskellige som mennesker. Nogle dyr er robuste, ligevægtige og urokkelige. Andre er nysgerrige, legesyge og intelligente. Andre igen er sensitive og har brug for ro og forudsigelighed. Nogle er skrappe, andre blide, nogle legesyge, andre rolige. Alle typer af kaniner kan blive fantastiske kælekaniner, det kræver kun at man lærer sin kanin at kende og ved hvad den har brug for, for at have det godt. En kanin der har det godt, er verdens bedste kæledyr.
Kommunikation
I naturen er kaniner byttedyr, så normalt er de meget stille af sig. Da de heller ikke kommunikerer særlig meget med deres ansigtsmimik, kan det være lidt svært for os mennesker at aflæse deres sprog, sammenlignet med hunde og katte, der jo er meget tydelige i deres kommunikation med både lyde og mimik. Men når man kender kaniners sprog, finder man ud af at de hele tiden kommunikerer ved hjælp af kroppens stilling og bevægelser, ørernes og halens stilling, udtrykket i øjnene og de små lyde de siger.
Lyde
Når en hankanin siger små korte brummelyde til dig, er det en hyggelig og venlig hilsen. Hvis han brummer mens han løber rundt om dig, og ind imellem skubber til dig med snuden, er det fordi han tror du er en hunkanin og gør kur til dig :o)
Ligesom katte viser at de har det rigtig dejligt ved at spinde, viser kaninen sin nydelse ved at gnaske tænder. Det kan høres som en lavmælt langvarig knitrende lyd eller små knaselyde, og du kan tydeligt mærke det hvis du rører ved kaninens hovede. Det er et tegn på at din kanin har det pragtfuldt og virkelig nyder at blive nusset af dig.
Tænderskæren forekommer også når kaninen har smerter, men så ser kaninen helt anderledes ud, med sammentrukken krop og hovedet sænket. I så fald skal man omgående til dyrlægen med den, for kaniner viser som regel ikke tydelige signaler, når de har det skidt, og hvis det er så tydeligt at det kan ses af os mennesker, lider den meget. Det er ikke svært at kende forskel på hygge-tænderskæren og smerte-tænderskæren.Når en hunkanin knurrer eller knirker, er det et tegn på at man skal holde sig væk. Det kan være, at hun ikke vil have at man rækker hånden ind i buret (hunner er mere territorielle end hanner), eller at hun er i brunst og ikke vil røres ved. Uanset hvad, er det et signal om ’hold dig væk’. Vi har endnu ikke oplevet en hankanin der knurrer, kun hunner.
Når en kanin er fuldstændig skrækslagen, kan den godt finde på at pibe højt eller skrige. Det lyder nærmest som et gummidyr, en squiik-squiik agtig lyd. Denne lyd siger de kun, når de føler sig i livsfare og er grebet af panik.
Stampen med bagbenene bruger kaninen i naturen som et signal til andre kaniner om at der er fare på færde. I fangenskab kan der forekomme stampen, når kaninen er ængstelig eller ophidset, f.eks. hvis der er noget der gør den utryg eller bange. Hanner kan dog også stampe efter parring, i ren ophidselse når adrenalinen bruser. Enkelte dyr stamper rigtig meget, og det behøver efter min mening ikke altid at betyde at de er ængstelige dyr der ser farer overalt, men snarere efter min mening at de er dominerende dyr der markerer sig på denne måde. Hos os er det navnlig hanner, der gør sig bemærket med megen stampning, og jeg tror det er en reaktion på duften af de andre hanner i stalden, en form for dominans-adfærd.
Når en kanin vil markere at man skal holde sig væk, løfter den forkroppen op og slår nedad med begge forpoterne. Det kan f.eks. være hvis man stikker hånden ind i buret og overskrider kaninens territorium, eller hvis man roder med dens mad. Meget sultne kaniner kan prøve at jage én væk fra madskålen på denne måde, hvis man roder for meget med maden efter at have givet den.
Et lille nap med tænderne er en markering af, at man skal holde op med det man er i gang med, fordi det generer kaninen, man kan også opleve at en kaninuge napper, der kan man f.eks fortælle den ved kropssprog ved at flytte hovedet væk fra en og afleder den, så vil det ofte stoppe, de fleste kaniner hverken bider eller napper, men kan dog opleve det med enkelte. Men for at være på den sikker side holder jeg altid fingerne væk fra kaninens mund, så jeg ikke giver kaninen mulighed for bid eller nappe.
Kaniner bider normalt kun rigtig til, hvis det virkelig er for alvor.
Et lille puf med snuden er en venlig hilsen, i stil med "hej med dig" eller "hva' så?".
Hvis kaninen skubber sit hoved ind under din hånd, er det fordi den beder om at blive kælet, og nogle kaniner bliver helt flade og lægger sig godt til rette, så snart du begynder at nusse dem. Navnlig hovedet imelle øjene og ørerne er rare at blive nusset på, når man er en kanin.
En kanin der er ude i nyt område, vil strække hele kroppen forsigtigt og tøvende frem, mens snuden kører på højtryk.
Er kaninen bange, vil den vise det hvide i øjnene, ligesom en skræmt hest. Hvis den vender ryggen eller siden til og drejer hovedet mod dig med det hvide synligt i øjnene, er den decideret utryg og bange. Ofte presser den sig op med hovedet ind mod et hjørne. I så fald skal den have lov til at være i fred, så den kan falde til ro og blive tryg igen, helst med mulighed for at gemme sig i f.eks. en lille 'hule' eller et lille hus.
En kanin der ryster på hovedet, så ørerne flagrer, viser at den ikke helt synes om det man gør, f.eks. hvis den lige skal indstille sig på at blive taget ud af buret. Så kan den ryste på hovedet, og hoppe buret rundt et par gange, før den giver dig lov til at tage den ud.
En legesyg kanin spurter rundt, laver små 'myggehop' på stedet, og ligner i det hele taget en legesyg hundehvalp eller kattekilling. Den kan også tage en ræsetur rundt i løbegården eller stuen, af bar livsglæde og overskud.
En afslappet kanin smider sig ned på siden eller maven med udstrakte bagben, og jo mere tryg og tillidsfuld den er, jo længere tid vil der gå før den rejser sig op når du kæler den. Vores tamme kælekaniner lægger sig gerne til rette på vores skød med bagbenene strakt ud, og vi kan røre ved både fødder, mave og ben uden at de tager sig af det :o)
Nogle kaniner er meget glade for at slikke deres ejer på hænderne eller på tøjet. Det er et tegn på at de føler samhørighed med os, ligesom når kaninunger i et kuld vasker hinanden: Du er et medlem af dens 'flok'. Der er dog masser af kaniner, der aldrig vasker deres ejer; det betyder ikke at kaninen kan lide sin ejer mindre, men at den blot viser sin samhørighed på andre måder. Det er navnlig hankaniner der vasker.
Springe mod ejer og slå med forpoterne: ”Lad mig være, gå væk, hold op”
Trykke sig mod underlaget: Bange, utryg
Kravle nærmest helt fladt fremad: På fremmed grund, utryg men nysgerrig
Sidde helt opret: Tryg, styr på situationen
Ligge med udstrakte bagben, måske helt omme på siden: Fuldstændig tryg
Stikke hovedet ind under din hånd: ”Jeg vil gerne nusses”
Gemmer sig bagest i buret: ”Jeg vil være i fred”
Hopper rundt om dig og giver korte brummelyde: ”Jeg er en han, og jeg tror du er en hunkanin”
Vasker dig: ”Vi hører til i samme flok”
Bliver liggende helt udstrakt, selv om du rører ved den: ”Jeg har fuldstændig tillid til dig”
Skubber med snuden til dig: ”Hejsa”
Prøver at kravle op ad dig når du holder den: ”Jeg er en dominerende kanin, og jeg vil gerne bestemme over dig
Kaniner er flugtdyr
Som sagt er kaniner byttedyr og derfor ligesom f.eks. heste udprægede flugtdyr. Dvs. at deres reaktion på fare er at styrte af sted, til de er i sikkerhed. Samtidig betyder det, at de grundlæggende altid er på vagt for farer i form af rovdyr og lign., og at du må regne med at kaniner er mere ængstelige dyr end f.eks. katte og hunde, som jo er rovdyr. Men når du er klar over dette, er du også bedre klædt på til at forstå din kanin.
For eksempel er det godt at kaninen kan se dig, når du nærmer dig dens bur, dvs. at du ikke dukker op 'ud af det blå'. Det aktiverer nemlig flugtinstinktet hos kaninen, og den vil fare ind i sin kasse og have høj puls noget tid derefter. Vores kaniner er dværgvæddere, så pga. ørestillingen kan de faktisk ikke høre når vi nærmer os, også selv om vi taler højlydt undervejs. Så når kaninerne er i løbegård, går jeg gerne i en bue så jeg nærmer mig fra syns-siden og de ikke får et chok og kommer til at løbe mod løbegårdens tremmer og slå sig.
Døgnrytme
Kaniner er tusmørkedyr. De er aktive tidlig morgen og tidlig aften. Hele formiddagen og frem til 2-3 tiden om eftermiddagen hviler de sig og sover. Derfor er det bedst at lege med sin kanin om eftermiddagen og aftenen, hvor den er frisk og klar til ballade.
Pubertet
Det er almindeligt kendt blandt kaninavlere, at ungkaniner i 4 måneders alderen kan ændre personlighed: De kan blive rastløse, nervøse, eventuelt trække sig fra kontakt og måske endda blive aggressive. Populært siger man at kaninen er kommet i ’puberteten’, dvs. at den sandsynligvis går igennem en række hormonelle forandringer på vejen til at blive en voksen yngledygtig kanin, og at disse forandringer påvirker adfærden. Normalt går det over igen, og kaninen bliver sit gode gamle jeg. Andre gange ser man en varig ændring af kaninens personlighed. Dette kan være et argument for at købe en voksen kanin i stedet for en unge: Man ved hvad man får. Det er dog absolut ikke alle kaniner der kommer i ’puberteten’, og kun et absolut fåtal der får varig personlighedsændring.
En ung-hun kommer normalt i sin første brunst mellem 6-10 måneders alderen. Brunsten kan være meget synlig, ved at den brummer/knirker ved berøring eller graver burets strøelse sønder og sammen, eller måske endda strinter. Nogle kaniner bliver omvendt ekstremt kælne under brunst. Andre kaniner kan man slet ikke mærke på at de er i brunst, det er forskelligt fra individ til individ.
En hankanin der ikke er i kontakt med andre kaniner, vil være væsentligt mindre ’hannet’ (med strint, kurtisering og parringsforsøg) end en han der kan dufte hunkaniner eller som jævnligt bliver sat sammen med hunner til parring. Jo ældre en han er, jo mindre udpræget bliver hans han-adfærd.
Strint
Nu skulle man tro, det udelukkende er hankaniner der strinter, men hunner kan skam også :o). Vi har en enkelt hun, der strinter så meget i sine brunstperioder, at vi må sætte plast op foran den nederste del af burets låge, så vi ikke får det lige i hovedet når vi fodrer underboen. Hunkaniner strinter også når de kommer på et område (løbegård eller lign.) hvor en anden kanin har tisset, og det kan godt blive spredt ret grundigt.
Hvis éns hankanin går alene, plejer der slet ikke at være strinteri.
Kontakt og tillid
Én af grundene til, at de langhårede Cashmere væddere er så tamme og milde, er pelsplejen. Ved at man sidder og nusser og piller i pelsen, gerne i timevis, oplever kaninen at få en meget stor tilknytning til sin ejer. Så når man nusser sin kanin, må man meget gerne nippe og pille i pelsen på kroppen, ud over at nusse hoved og ører, som kaninen også elsker. Båndene mellem kanin og ejer kan blive virkelig store på denne måde.
Håndtering af ængstelige kaniner
Hvis din nye kanin er et forsigtigt og sensitivt dyr, eller ikke er vant til at blive håndteret, bliver den hurtigt stresset hvis du ikke giver den ro og tid. Til gengæld bliver den en fantastisk kælekanin når blot den har fået mulighed for at lære dig at kende i sit eget tempo.
En ængstelig kanin som lige er ankommet til sit nye hjem, skal først og fremmest have fred og ro, gerne 7-14 dage hvor du kun fodrer den og ikke tager den ud. Derefter kan du begynde at fodre med hænderne, sådan at kaninen forbinder dig med den dejlige mad. Når kaninen giver dig lov, dvs. ikke flytter sig væk, kan du begynde at nusse den, først på hovedet og ørerne, og siden på kroppen. Til sidst kan du begynde at tage den ud på skødet (på et håndklæde så det er behageligt for kaninen) og nusse den dér. Hvis buret har den rigtige højde, kan du sidde foran buret med håndklædet på skødet, og så kan kaninen selv hoppe ud på dig og få den godbid eller mad du har klar til den.
Ængstelige kaniner kan have stor glæde af at være i et bur der er højt oppe, dvs. på ben el. lign. Desuden er det bedst hvis kaninen kan følge med i hvad der sker, fra buret, dvs. placer burets åbning sådan at kaninen kan se når du nærmer dig, for så får den ikke et chok hver gang du dukker op.
Når du skal berolige en bange eller ængstelig kanin, kan du holde den i favnen så dens hoved putter under din hage. Så fortæller du den ’Bare rolig, jeg passer på dig’.
Dominans
Jo højere en kanin kan placere sig, og skue ud over det hele, jo bedre tilpas føler den sig. Derfor er det altid sjovt for kaniner at have mulighed for at hoppe op på noget, en kasse el.lign. Det kan give selvtillid til en lidt usikker og ængstelig kanin, men alle kaniner elsker det. somme tider har vi stablet plastik-kasser op så kaninen kan 'kravle' op til 1 meters højde, og så sidder den dér og troner.
Dominerende kaniner skal til gengæld ikke have muligheden for at placere sig højt, da det bare bekræfter dem i at de bestemmer – også over deres ejer. Dvs. placér kaninen i et bur der er så lavt som muligt og undgå i det hele taget at den kan placere sig højt.
Når man bærer på en dominerende kanin, vil den hurtigt forsøge at kravle opad mod din skulder. Når den har sit hoved over din hage, viser den at det er den der bestemmer. Derfor vil en kanin der kravler op på skulderen, faktisk fortælle dig at den dominerer over dig, og hvis du ikke flytter den ned med det samme, bekræfter du den i det. Dette kan medføre at kaninen vil forsøge at sætte dig på plads når du ikke makker ret (ved f.eks. fodring, eller når den vil have du flytter dig), ved at bide dig.
For at vise kaninen at du bestemmer, skal du sørge for at den aldrig kommer over din hage-højde, og hvis det er en meget dominerende kanin, må den ikke engang komme over brysthøjde. Derudover kan du jævnligt tage den op og holde den, så dens hoved ligger inde under din hage. Det er kaninsprog, og siger ’jeg bestemmer over dig!’. Du kan også lægge din hånd over pande og øjne og presse blidt, både når du bærer den og når den sidder ned – igen fortæller du den at du bestemmer. Så bliver kaninen fuldstændig føjelig fordi den vil acceptere at du har højere rang end den.
Kaniner er livlige og intelligente dyr, og kan lære en del ting. For eksempel kan du lære den at stå på bagbenene, give pote, dreje rundt om sig selv. Det eneste, det kræver, er en bid rigtig lækker mad og en (lækker)sulten kanin – når kaninen så gør den rigtige bevægelse, siger du kommandoen (f.eks. ”stå”) og giver godbidden. På den måde forstærker du dens naturlige adfærd og lærer den at gøre det på kommando. Det kaldes 'forstærkning'. Når det er gentaget mange gange, vil kaninen stille sig på bagbenene blot ved at høre kommandoen. Det kræver mange gentagelser, men det er en rigtig sjov måde at være sammen med sin kanin på, og det er et dejligt tidsfordriv for kaninen. Du kan finde mere om kanin-træning på Google under 'klikkertræning kanin'.
Kaniner kan også trænes til at hoppe over små forhindringer, f.eks. mælkekartoner med lidt vand i (så kaninen ikke slår sig, hvis den rammer mod) eller et rigtigt kaninhop som kan købes i dyreudstyrsforretninger.
Alenetid
Kaniner gider ikke være i kontakt med mennesker hele dagen og det er vigtigt at give dem nogle pauser hvor de kan lade op. Ellers vil de sige fra ved at gemme sig bagest i buret, knurre og måske slå dig med forpoterne. Det bedste er at vente, til kaninen selv kommer hen til lågen, fordi den så viser at den er interesseret.
Hvis en kanin bliver taget ud hele tiden, selv om den signalerer at den vil være i fred, kan den blive stresset og aggressiv eller ekstremt nervøs. Det giver kaninen et dårligt liv, og gør den uegnet til kælekanin.
Afrunding
Ligegyldig hvilken personlighed din kanin er født med, og hvilket køn den har, kan du få et pragtfuldt kæledyr med hjem fra avleren, hvis blot du forstår din kanins behov og signaler.
I ganske få tilfælde er der ingen ydre forklaring på hvorfor en kanin pludselig bliver aggressiv eller utilnærmelig, nogle gange er det simpelt hen en medfødt egenskab der f.eks. kommer til syne under puberteten. I disse tilfælde anbefaler jeg en aflivning, da kaninen ender med at få et trøstesløst og ensomt liv i sit bur, og man som kæledyrsejer er bedre tjent med at finde et andet dyr, der har de gode kæledyrs-egenskaber som de fleste kaniner er i besiddelse af. Da der er en stærk arvelig faktor, kan det være godt at se på forældredyrenes personlighed, når man vælger en kaninunge.